Kunstnere

Cole Lu

Cole Lu (f. 1984, Taipei, Taiwan) er en kunstner og forfatter med base i New York. Ved at fusionere historiske og litterære referencer med levet erfaring fortæller Lus arbejde om dissonans og længsel gennem narrativer om snørklede odysseer. Hans skulpturer og malerier bliver skabt i træ, linned, metal og beton, hvorpå han afbilder udførlige, mytologiske scener. Gennem pyrografi (en teknik, hvor der brændes billeder på et materiale) og omfangsrige titler giver Lu plads til historiefortællingens poetiske oprindelse og frigør dermed sine egne værker fra nogle af kunstens etablerede hierarkier. Lus brug af pyrografiens meditative og møjsommelige proces spænder vidt i skala fra det intime til det altomsluttende – i hans værker flettes mytologi og autobiografi sammen, og nye verdener skabes.

Lu har udstillet på Bangkok Art Biennale, Bangkok; Each Modern, Taipei; Herald St, London; ICA på MECA&D, Portland; Chapter, New York; Nir Altman, Munich; The Drawing Center, New York; og CAM, St. Louis. Hans bog First Pylon udkom på Impatient Press i oktober 2023.


Baldersgade 14 · 2200 København

Åbningstider: Torsdag kl. 16:00 - 20:00, fredag kl. 14:00 - 18:00, lørdag - søndag kl. 11:00 - 14:00
Åben for skoler tirsdag - torsdag 9:00 - 14:00 efter aftale.

+45 53781527

info@kunsthaln.dk